Edvard Munch
12.dec 1863 - 23.jan 1944
Norsk Maler og Grafiker
Han startede med at male som 17-årig.
|
|
Skriget
Edvard Munch
1893
91x73,5 cm Oliemaling
Oslo
|
|
Billedet viser en person i forgrunden, som skriger
mens
han holder sig for ørerne.
I mellemgrunden er der to mennesker
der går på en bro og i baggrunden er
der landskab.
|
|
Det gyldne snit: Manden der skriger, er i
det gyldne snit, gelænderet fra broen laver en diagonalt streg gennem billedet.
Men den er også med til at forbinde de to mennesker i baggrunden og får en til
at tænke på at der er en forbindelse mellem manden i forgrunden og de 2 i
baggrunden.
Statisk – dynamisk: Billedet er dynamisk,
fordi der diagonale linjer i billedet, de fleste linjer i billedet er ikke
lige, og manden er asymmetrisk.
Beskæring: Manden i forgrunden er
blevet skårret over, så man ikke kan se hans ben. Billedet har en effekt at
manden kommer ud af billedet. Der er meget plads omkring manden som gør at man
får en fornemmelse af, at det er ham det handler om, man får blikfang på ham.
Rum: Det er dybde i billedet,
fordi kunstren har tegnet en lille båd i baggrunden som giver en effekt at den
er langt væk. Kolde farver som blå, gør at det er langt væk. Hvor modsat varme
farver gør at det er tættere på, så selvom manden er iført i blåt tøj er han
stadig tæt på, fordi han overlapper gelændret som er i varme farver. Der er to
forsvindingspunkter, den første som er nem at se er ved de to mænd, hvor det
andet er ved husene i baggrunden, forsvindingspunkter er der hvor linjerne
mødes.
Farver: Der er en del
primærfarver, gul og blå, men også blandings farver mellem 2 primærfarver,
-sekundærfarver, som orange, grøn og en smule violet.
Symbolik af farver
Blå - renhed, ærbarhed men også troskab.
Gul – jalousi, falskhed og had(vestlige af verden) – Forbundet med solen, herlighed
og kraft(asiaske lande)
Grøn – Frugtbarhed, forår, håb og umodenhed.
Mimisk og kropssprog: Man kan se manden
skriger og er angst i han mimik fordi han har åben mund, holder sig til hovedet
og store øjne.
Betydningsanalyse:
Når jeg kigger på billedet kommer jeg til at tænke på kaos, råb
om hjælp, p.g.a man tydeligt kan se i ansigtsudtrykket at han skriger. Men også
fordi der er meget bevægelse i billedet som manden er buet, himlen og vandet er
buet og giver også en effekt at der er bevægelse i billedet.
Edvard Munch’s betydning af billedet Citat fra Berlingske den.
26. februar 2003 »Jeg gik bort over vejen med to venner - så gik solen ned - himlen blev
pludselig blodig rød - og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og
lænede mig til gærdet træt til døden - over den blåsorte fjord og by lå skyerne
som blod og ildtunger. Mine venner gik videre, og jeg stod tilbage skælvende af
angst. Jeg følte det store uendelige skrig igennem naturen.«
Terror i Paris
Louise Skov Hedegård
2016
x
Akryl maling på væg
|
|
Statisk – Dynamisk:
Det er et statisk billede, der er horisontale (vandrette) og Vertikale
(lodrette) linjer i selve Eiffeltårnet. Billedet er roligt og har balance.
Beskæring – Rum: Man
får en fornemmelse af at tårnet er tættere på, da den blå farve fremhæves af
den mørke, dybe, sorte baggrund.
Synsvinkel: Synsvinklen
er normalperspektiv
Lys: Lys er der
ingen ting af på selve maleriet, men når man står og kigger på væggen, og står
det rigtige sted, som på billedet er taget kommer lyset udefra, og giver en
symbolik om håb.
Farver: Den sorte
farve giver en virkning af depression, sorg, ulykke.
Hvor den blå giver fordybelse, troskab og en hvis ro.
Min fortolkning af
maleriet: Billedet fortolkes til Terroren i Paris i 2015. Angst for dagene
det skete og angst for at det skal ske igen, en stor sorg overfor dem der ikke
overlevede. Men også troen på at det ikke sker igen.
Perspektivering: I forbindelse med terror angrebet i Paris i 2015 var
der tænkeligt haft det mere eller mindre som Edvard Munch udtaler. Pludselig
står man selv, nogle har været udsat for at miste sine nærmeste. Mange af de
udsatte har tænkeligt følt at, sine omgivelser har ændret sig omkring en, været
Skælvende af angst. Uendelige skrig og frygt for at det skal ske igen, og
overfor dem
Anne Sofie' kommentar:
Meget fine analyser, hvor du i mange tilfælde kobler formanalyse med en diskussion af betydningen af kunstnerens valg. Det er rigtig godt. I stedet for at bruge formanalysens overskrifter, så kan du skabe en mere motiveret og sammenhængende tekst ved at pille dem ud. Du kan i mange tilfælde også opnår et stærkere resultat ved at komme med konklusionen først og så det formanalytiske bevis bagefter. Her kommer et eksempel:
Din tekst: Beskæring: Manden i forgrunden er blevet skårret over, så man ikke kan se hans ben. Billedet har en effekt at manden kommer ud af billedet. Der er meget plads omkring manden som gør at man får en fornemmelse af, at det er ham det handler om, man får blikfang på ham. Byttet rundt: Billedet har en effekt at manden kommer ud af billedet, hvilket opstår ved, at manden i forgrunden er blevet skåret over, så man ikke kan se hans ben.
Der er meget plads omkring manden, som gør at man får en fornemmelse af, at det er ham det handler om, man får blikfang på ham. Dette understreges ved at han, som før nævnt, er placeret i det gyldne snit. Husk at forklare det fine citat med egne ord bagefter. Gennemgangen af dit eget værk er fin-fin.
Den virker dog lidt automatisk, hvilket kunne modvirkes ved, at du starter med at opsummere værket.
